Beskrivelse
Dette kursus giver en rigtig god og alsidig introduktion til grillen, og alt det man kan lave på en JensenGrill. Det henvender sig til dem der har en JensenGrill, dem der ønsker at prøve en JensenGrill eller blot dig, der elsker grillmad. I ser og lærer, hvordan grillen kan bruges med en kombination af kul og gas, som røgeovn og med kul alene. Vi skal lave fisk og kød med en masse forskellig tilbehør samt en fantastisk dessert på grillen. I lærer blandt andet om forskellige kultyper, muligheder for at lave røg, og hvordan man anvender grillens funktionalitet, så man opnår det perfekte resultat.
Vi starter med en lille velkomst og en rundtur på Endrupgård, hvor I blandt andet ser grillproduktionen og vores mjødbryggeri “UNDERFUNDIG”.
I kurset inddeles man i hold 2-3 personer, som hver får tildelt deres egen arbejdsstation indenfor og en grill udenfor.
I takt med at de forskellige retter bliver færdige, spiser vi samlet den dejlige mad, som er blevet lavet. Vi har sørget for god stemning, øl, mjød og vin.
Når vi er færdige, har alle forhåbentlig haft en dejlig eftermiddag, med masser af tips, tricks og kreative input, som I kan tage med Jer hjem.
Kurset henvender sig til dem, der har en JensenGrill og dem der overvejer at anskaffe en JensenGrill.
Tag familie eller venner med til en fantastisk eftermiddag.
Kursusinformation:
Kurset afholdes den 2. juli, kl. 12-16.30.
Kurset foregår på vores ejendom ”Endrupgård” i Fredensborg.
Maks antal deltagere er 18 personer